Kritisk tænkning

⯀ Hvad er kritisk tænkning?

Der findes ikke en standarddefinition af kritisk tænkning. Men de fleste definitioner er omfattet af følgende ret brede definition [Hitchcock2018]:

Et eksempel på ukritisk tækning er, når en elev umiddelbart accepterer en mulig løsning på et problem, som løsningen på problemet.

⯀ Hvordan underviser man i kritisk tænkning?

Kritiske tækning er ikke bare noget, som opstår. Hvis elevernes kritiske sans skal understøttes, må undervisningen tilrettes derefter.

Man kan undervise i kritisk tænkning på flere måder. En klassisk og meget anvendt metode er den Sokratiske metode (selvfølgelig opkaldt efter den græske filosof Sokrates):

Man kan med fordel vælge at lade de kritiske spørgsmål omhandle Reflection, Reasons, Alternatives (RRA), som vi her oversætter til Refleksion, Begrundelse og Alternativer [Ennis2013]:

Eksempler på spørgsmål inden for hver kategori kunne være:

Enten kan underviseren stille de kritiske spørgsmål eller også kan eleverne instrueres i at stille sig selv eller andre elever kritiske spørgsmål, f.eks. i grupper.

⯀ Spørgsmål til elevernes CT produkter eller CT proces

De kritiske spørgsmål kan omhandle elevernes CT produkter (herunder specielt algoritmen) eller CT proces:

• Eleverne evaluerer egne eller andre elevers algoritmer ved at stille kritiske spørgsmål til antagelser, argumentation osv. Underviseren kan f.eks. instruere eleverne i at stille mindst tre hv-spørgsmål.

• I kreative/innovative CT forløb kan eleverne bruge kritisk tænkning til at udvælge ”den bedste idé” blandt de idéer, som de har fået under en idégenereringssession. Underviseren kan opstille udvalgskriterierne eller hjælpe eleverne med at gøre det.

⯀ Spørgsmål til samfundsmæssige, etiske, politiske mv. perspektiver

Underviseren kan også vække elevernes kritiske sans ved at præsentere dem for samfundsmæssige, etiske, politiske mv. perspektiver på de algoritmer, som f.eks. Google, Facebook eller de danske myndigheder anvender til dataindsamling, overvågning osv. Eksempler kunne være:

• Eleverne skal forholde sig kritisk til skævvridning/fordomme i algoritmer (såkaldt algoritmisk bias).

• Eleverne skal forholde sig kritisk til overvågningssamfundet og dets algoritmer.

• Eleverne skal forholde sig kritisk til overvågningskapitalismen og dens algoritmer.

• Eleverne skal forholde sig kritisk til fake news og de algoritmer, som forsøger at detektere dem.

Du kan læse om digital dannelse, herunder overvågning og overvågningskapitalisme, her [Pedersen2020].

Eksempler

• Twitters billedbeskæringsalgoritme er blevet beskyldt for at være racediskrimination. Se her og her.

• De algoritmer, juridiske system i USA anvender i forbindelse med udmåling af straf, er blevet beskyldt for racediskrimination. Se her.

• Facebook er blevet beskyldt for forskellige typer af algoritmisk bias, f.eks. at deres algoritmer "aktivt fremmer" antisemitisk indhold. Se her. Et af Facebooks modsvar på hadtale er løbende at forbedre deres detektionsalgoritmer. Se her.

• Brøndby Stadion anvender ansigtsgenkendelse til at overvåge og udelukke uønskede fodboldfans. Se her.

Udover almindelige nyhedssider såsom DR kan man finde information om algoritmer, overvågning, fake news mv. på Version2, Ingeniøren, Videnskab.dk og IT-universitet i København.