Computational Thinking didaktiske fokuspunkter

I projektet Computational Thinking på erhvervsuddannelserne (CT på EUD) har fire erhvervsskoler i samarbejde med eVidenCenteret udviklet CT undervisningsforløb. I den forbindelse har Syddansk Universitet, under ledelse af professor Nina Bonderup Dohn, bidraget med følgeforskning vedhørende didaktiske overvejelser, når CT inddrages i undervisningen.

De CT didaktiske overvejelser har følgende fokuspunkter:

• Konkretisering af CT i fag som indholdsdomæne og som redskab.

• Helhedsforståelse versus algoritmisk tænkning.

• Fag og faglighed og potentiel transformation med CT.

Som al didaktik beskæftiger fokuspunkterne sig med de didaktiske grundspørgsmål: Hvad skal eleverne lære? Hvorfor skal lære det? Og hvordan skal de lære?

Nedenstående kan du læse eVidenCenters udlægning af de didaktiske fokuspunkter.

⯀ Konkretisering af CT i fag som indholdsdomæne og som redskab

I eVidenCenterets forståelse er CT en abstrakt problemløsningsmetode, som omfatter en række generelle CT kompetencer og i bredere forstand CT perspektiver.

Når CT inddrages i undervisningen, må underviseren således konkretiserer CT metoden, kompetencerne og perspektiverne med fagindhold fra et specifikt fag.

CT kan konkretiseres som et:

Ovenstående opdeling kendes måske bedst fra læsning, skrivning og regning. De er alle tre selvstændige indholdsdomæner (nemlig i sprogfag og matematik) med egne regler, metoder osv., men de anvendes også som redskaber i andre fag (f.eks. anvendes regning i fysik).

I Jeanette Wings tilgang er CT et indholdsdomæne, som bør inddrages i undervisningen på linje med læsning, skrivning og regning. Michael Caspersen argumenterer derimod for en tostrenget tilgang, hvor CT både inddrages som indholdsdomæne samt som redskab i fag.

Hvis CT inddrages som indholdsdomæne, er det rimeligt at kræve, at eleverne får eksplicit kendskab til samt kan sprogligt artikulere CT metodens forskellige trin som udtrykt i CT kompetencerne. Ved anvendelse af CT som redskab behøver trinnene ikke gøres eksplicit synlige for eleverne, men kan indgå implicit i den måde, eleverne guides igennem CT metoden.

Fælles for begge tilgange til konkretisering er dog, at CT er en problemløsningsmetode, som eleverne ikke blot bør læse og/eller høre om, men selv anvende i praksis. CT metoden kan med fordel illustreres vha. specifikke, faglige eksempler frem for en mere abstrakt introduktion, som eleverne kan finde uhåndterbar og svært tilgængelig.