Reklamationsret

⯀ Beskrivelse af forløbet

Undervisere fra Viden Djurs har udviklet et Computational Thinkning (CT) forløb om reklamationsret.

I det uddannelsesspecifikke fag (USF) på detailretningen skal eleverne blandt andet arbejde med retsgrundlaget for reklamationer. Eleven skal lære, hvad en kunde ifølge lovgivningen har krav på, når hun f.eks. gerne vil returnere en vare, som er gået i stykker.

Og det kan være en udfordring. For det første er lovgivningsstof komplekst og svært at lære. Og for det andet kan eleverne have svært ved at adskille lovgivningen fra de reklamationsrettigheder, som mange virksomheder i tillæg til de lovbestemte regler vælger at give deres kunder.

Du kan se underviser Bo Størup Nielsen fortælle om CT forløbet neden for.

CT inddrages som en metodisk tilgang for at hjælpe eleverne med at nedbryde og anskueliggøre kompleksiteten i reklamationslovgivningen.

Eleverne skal selv undersøge reglerne på Forbrugerrådet Tænks side for reklamationsret og derefter udarbejde et flowchart over, hvilke retskrav en kunde har. Tilgangen er undersøgende og svaret gives ikke af underviseren på forhånd. Som hjælp suppleres eleverne med en ordliste over vigtige begreber, som skal indgå guiden.

Dansk Erhverv har udarbejdet følgende flowchart over en kundes reklamationskrav:

⯀ Informationer

⯀ CT kompetencer

CT forløbet arbejder med CT kompetencerne på følgende måde:

⯀ CT perspektiver

Forløbet inddrager ikke CT perspektiver.

⯀ Afprøvning

Baggrund

Forløbet er blevet afprøvet i et hold på Viden Djurs' Kalø afdeling i oktober 2019.

Holdet var et EUD hold med elever fra både GF1 og GF2, der var sammenbragt for afprøvningens skyld med Bo Størup som gæsteunderviser. Holdet havde en bred elevprofil inden for både faglige kompetencer og motivation.

I forbindelse med afprøvningen varetog en konsulent fra eVidenCenter både undervisningsobservationer på klassen i 3 timer samt afholdte et fokusgruppeinterview med 4 elever om deres oplevelser af undervisningen.

Erfaringer fra afprøvningen

Eleverne drager fagligt og pædagogisk udbytte af:

• En engageret gæsteunderviser, som skaber en uformel stemning, italesætter at det er i orden af lave fejl og støtter eleverne i deres faglige arbejde.

• CT tilgangens strukturering og systematisering af arbejdet med lovstoffet omkring kundereklamationer, herunder at nedbryde lovgivningen, finde sammenhænge og opbygge et flowchart. CT tilgangen passer rigtig godt til at lære og forstå kompleksiteten i lovgivningsstoffet.

Nogle elever giver udtryk for, at de ser værdien i CT tankegangen (herunder flowcharts) til at strukturere og systematisere deres arbejde med kundereklamationslovgivningen, mens andre elever har udfordringer med at bare at tilegne sig det faglige stof. Arbejdet med flowcharts er en metode, der stiller et didaktisk krav til fokus på differentiering. Der er stor forskel på, hvorvidt eleverne var i stand til at udnytte arbejdsformen til at lære.

Eleverne kunne have draget nytte af:

• Fagligt relevante eksempler på flowcharts under underviseroplægget.

Eleverne har udfordringer med at fange CT tilgangen, specielt meningen med og opbygningen af flowcharts. Nogle elever fanger tankegangen efter lidt egenhændig research på nettet og fremsøgning af eksempler på flowcharts, mens andre elever må have vejledning af underviseren.

• Gradvis progression med en mere underviserstyret rammesætning, hvor eleverne guides igennem de enkelte trin i CT processen. F.eks. kunne undervisningen have understøttet dekompositionen ved at lade eleverne bruge ordlisten til at finde og definere de centrale ord vha. hjemmesiden, efterfugt af en fælles opsamling på klassen. Abstraktions- og algoritmefasen kunne faciliteteres ved f.eks. at give eleverne grundstrukturen for flowchartet eller afgrænse typerne af kundereklamationer og derved forsimple flowchartet. Desuden kunne peer review-fasen struktureres vha. underviserformulerede kriterier for feedback mm.

Nogle elever har svært ved forstå ordene i ordlisten, læse det lidt teknisk formuleret lovstof på hjemmesiden samt opbygge et flowchart. Desuden har nogle af eleverne udfordringer med at give og modtage feedback i peer review-fasen, dels fordi evalueringsprocessen mangler rammesætning, og dels fordi de ikke har nået at udarbejde et tilstrækkeligt færdigt flowchart.

Det konkluderes, at:

• flere elever med succes anvender CT tilgangen til at nedbryde lovningsstoffet omkring kundereklamationer, finde sammenhænge og opbygge et flowchart.

• det overbevisende sammenfald mellem problemet (kundereklamationslovgivningen) og metoden til at forstå problemet (CT metoden) muliggør opbyggelse af CT kompetencerne hos eleverne.